| <Blodfest> page <I Kong Skjolds Navn> album page |
SonnetabetDet er mig traegt tungen at roreSkjaldskabens lod at lofte Ej til hvad jeg ord kan finde I sindets dyb de sidder fast Frit jeg fordum formede digtet Viddets vaben vel slebet Nu braending bruser kold mod bred Foran min sons og faedres langdysse Snart min aet har naet enden Som en skov af stormen skaemmet Det fryder ej en mand at se Fraendelig i hoj begavet Mindes inderst i min sjael Fader og Moders dod Slynger et lovvaerk af minder Giver mig styrke i sind Kunne jeg med svaerd haevn skaffe Var aegirs endekigt vis Kunne man habe havet af faelde Jeg gerne i holmgang gik Men jeg fandt mine kraefter for fa Abenbar er min ensomhed nu Senest nu slaegtens hab Fra livet taget Ofte folte jeg savnet af fraender Broderlos blottet i ryggen Til tankens kraft jeg tyr i strid Ene mand har lange ojne Hvor finder man en modig faelle Uraed for stalet, der vove tor Jeg farer med lempe nar fjenden truer Nar hirdens antal bliver faerre Jeg stod mig godt med spyddets herre Odin's pagt mig styrke gav Indtil min gud vort venskab brod Sejrens digter sled vort band Jeg gerne til ham ofte blote Men Asebroder holdt mig hen Dog skylder jeg ham, skjaldes fader Han magt og visdom mig givet Ulvens banemand mig gav Mimers ven, blodsudgyder Skjaldekunst, digt at kvaede Et der gennemskuer alle Bedragere og avindsmaend Abent fjendskab de bekendte Odin mig mit lod har lindret Og dog nu dette han mig byder Hardt er jeg ramt Ventende pa naesset jeg se Hel den nadeslose Huserer ved fraendens dysse Dog skal jeg djaerb og stolt Og med min gode vilje Mit endelig ga i mode Ga frygtlos ind i doden |